Den følsomme hjerne

2009. 280 sider, 298 kr.

 

Allerede fra undfangelsen er der et dynamisk samspil mellem vores genetiske og medfødte forudsætninger og miljøet. Børn er fra fødslen disponeret til at etablere tilknytning og indgå i samspil med deres forældre, - en stimulation, der modner hjernen følelsesmæssigt. Børn har intuitive forudsætninger for at tage del i andre menneskers følelser og for at opfatte intentioner, som er helt nødvendig for udviklingen af menneskelighed.

 

Den følsomme hjerne er en lettilgængelig introduktion til, hvordan vores hjerne udvikler sig igennem tilknytning og samhørighedsbånd. Bogen beskriver de dele af hjernen, som er vigtige for vores mulighed for at gå i samspil med hinanden, for personlighedsudvikling og for vores følelsesmæssige liv. Forfatteren giver en forståelse af, hvordan menneskets unikke nervesystem bliver i stand til at udvikle den form for indlevelse, mentalisering og refleksion, der bl.a. giver os mulighed for at gøre os tanker om fortid og fremtid og leve os ind i alt fra mellemmenneskelige relationer til etik, kunst og æstetik og hvilken støtte eller behandling der skal til, hvis ikke nervesystemet har haft mulighed for optimal følelsesmæssig udvikling.

 

Bogen er en let tilgængelig bog om de følelsesmæssige dele af hjernen og udviklingspsykologi og henvender sig til alle faggrupper, der arbejder med børn og psykisk udvikling, fx pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere, psykoterapeuter og ergo- og fysioterapeuter.